Prometheus Grotten

Prometheus var en Titan, der stjal ilden fra Olympen og gav den til mennesket. Han står som et symbol på menneskets oprør mod guderne, og ordet "promethisk" refererer til ikonoklaster af gudelignende størrelse, der er de første til at finde på nye ideer, der knuser det statiske.

Prometheus bør egentlig ses i forbindelse med sin broder, Epimetheus. Navnene "Prometheus" og "Epimetheus" betyder bogstaveligt "fremsyn" og "eftertanke". Fremsyn betyder evnen til at forudse hændelser, og eftertanke betyder evnen til at evaluere konsekvenserne. Alle hændelser er skabt af tidigere hændelser, og de vil lede til fremtidige hændelser. Over tid smelter årsag og virkning sammen og bliver så nært forbundne som brødrene Prometheus og Epimetheus. For at følge den vej, der leder til de hændelser, der indeholder størst nydelse, kæmper Prometheus Grotten for at identificere fremtidige hændelser og deres konsekvenser ved at sanse tingenes tilstand i nuet.

Ilden, som Prometheus gav til mennesket, vil altid brænde et eller andet sted så længe mennesket besidder den, for hvis den holdt op med at brænde et eller andet sted ville mennesket have mistet Ilden igen. Så længe Ilden brænder, kan mennesket høste dets fordele. Men så længe Ilden brænder fortærer og ødelægger den, og mennesket er derved også blevet udsat for en destruktiv kraft, da Prometheus gav mennesket denne "guddommelige intellektuelle udvikling".

Vores civilisation er vant til kun at se ilden og ikke hvad der nærer ilden -- og omvendt. F.eks. vil nogen måske fokusere ensidigt på det guddommelige i vores teknologiske udvikling, mens vedkommende samtidig er blind over for den kendsgerning, at vores fremskrift er ved at male sig selv ind i et hjørne: vores teknologiske udvikling truer også med at ødelægge selve fundamentet for vores eksistens med forurening af vores planet -- helt bogstaveligt, men også billedligt! Det er ikke muligt at bruge ilden uden at forbrænde og ødelægge noget andet.

De skabende og nedbrydende egenskaber ved ilden udgør en åbenbar antitese til hverandre, og hvor de skabende og nedbrydende tendenser modvirker hinanden bliver de over tid hinandens årsag og virkning. Som Doktor beskrev det i sit essay om det ubehagelige tredje alternativ, så motiverer den Mørke Kraft til ændring. En ændring der udspringer af spændingen mellem modsætningerne, på samme måde som når en lille søjle af røg der stiger op pga. friktionen mellem det fastspændte stykke træ og den bevægelige, roterende pind.

En del af Prometheus Grottens styrke ligger i at genkende og udnytte denne ændring.